Annette Valstrøm

Annette Valstrøm (31. maj 1951 - 29. januar 2026) blev født i Gentofte og var billedkunstner og keramiker. Hun uddannede sig på Billedskolen Lolland (1976-79) og i Albisola i Italien (1980-83) - byen med de store keramiske traditioner - og udstillede siden midten af 1970'erne bredt på danske museer, gallerier og i det offentlige rum.

Hendes stentøjsfigurer - englevæsner, menneskefigurer, krukker og sære væsner - er kendetegnet ved fine krakeleringer, blåhvide glasurer og et formsprog, der forbinder oldtidens kunst med et helt personligt, nutidigt univers.

Annettes sidste ønske var, at hendes værker skulle sælges, og at pengene skulle gå til unge kunstnere. Det ønske er denne forenings grundlag.

Annette Valstrøm kalder selv sine stentøjsfigurer for "Englevæsner". En rammende betegnelse må man sige, for de adskiller sig væsentligt fra de mere eller mindre sentimentale englebasser, man så ofte har set - og ser - i den mere kitschede form fra billedkunsten.

Annette Valstrøms figurer rammer dybere. Så dybt faktisk, at de bringer mindelser om fjerne civilisationers kunstneriske frembringelser: om det gamle Ægypten, om de ældste mesopotamiske statsdannelser, om bronzealderens Ugarit i det nuværende Syrien og om Ife-kulturen i Nigeria.

Som de stirrer på os med deres uudgrundelige blik, ligner de de mystiske moder- og frugtbarhedsgudinder. Medvirkende hertil er også, at de i modsætning til de traditionelle vestlige gengivelser af engle, der ligner mennesker - bare med vinger - vises med en sokkel, der er vokset sammen med deres kroppe.

Soklen er spækket med runde eller firkantede fordybninger eller med forskellige former for symboler. Hvis de da ikke som en af "modergudinderne" holder et fad med et indhold af menneskehoveder. Det er dog ikke, som man umiddelbart skulle tro, rædsel, der rammer en ved synet af figuren. Snarere en slags fredfyldt accept af dødens konstante tilstedeværelse. Som er kvinden en gudinde, der forbinder de levendes verden med de dødes.

Deres lighedspunkter med ældgamle statuetter er nævnt, men det bemærkelsesværdige er, at Annette Valstrøms figurer i allerhøjeste grad føles nutidige eller rettere tidsløse. De rammer på deres egen ordløse måde nogle dybe lag i os, og de kan - efter hvert enkelt menneskes temperament og livssituation - føles som trøstende, beskyttende eller formanende. Der bør ikke herske tvivl om, at figurerne er blottet for aggressivitet. De vil os det godt, disse mystiske væsner. Det er bare ikke sikkert, at vi er parate til at forstå deres budskab.

Med deres fine krakeleringer, smukke blåhvide farver og elegante, strømlinede kroppe har Annette Valstrøm skabt nogle stentøjsskulpturer, der i allerhøjeste grad er personlige. Ja, hun har faktisk skabt sit helt eget kunstneriske univers med rødder tilbage til oldtidens kunst og den symbolistiske kunst i de sidste tiår af 1800-tallet. Det er svært at forklare præcist, hvor, hvordan og hvorfor man rammes så dybt af disse skulpturer, fordi det handler om nogle ofte uerkendte følelser og lag i vores bevidsthed. Men at vi rammes, det er sikkert og vist.